Om praksis
35354050
Register
|

Praksis drives som solopraksis af praktiserende læge Flemming Nørregaard.

Jeg er speciallæge i almen medicin samt  klinisk lærer ved Københavns Universitet. Qua dette har jeg nogle gange om året studenter i praksis. De lægestuderende kommer i praksis på deres sidste semester, og er således snart færdige som læger. De har konsultationer med nogle patienter. Enkelte patienter vil blive spurgt om konsultationen må optages på video. Den skal kun bruges til eksamen, og vil blive slettet derefter. 

Jeg har 24 års erfaring som praktiserende læge.

Jeg har en bred praksisrelevant uddannelse indenfor intern medicin, kirurgi og gynækologi. Det var tidligt mit mål, at komme rundt på forskellige afdelinger for at få en bred uddannelse.

Ansættelser og uddannelse:

Rigshospitalet ortopædkirurgisk afdeling. Mit første lægejob.

Frederikssund sygehus, kirurgisk afdeling. Der lavede vi alt fra brækkede ben, operationer for blindtarmsbetændelser, aborter og andre gynækologiske operationer. Et kejsersnit fik jeg også lært. Vi havde ca. 700 fødsler pr år, så jeg har "trukket nogle børn ud". Det var mesterlæreprincippet.

Derefter var jeg på Helsingør sygehus medicinsk afdeling, tilbage til Frederikssund sygehus, denne gang på medicinsk afdeling. Genoptræning, rheumatologi (gigtsygdomme) og fysiurgi, havde jeg ved ansættelse på Esbønderup sygehus.

Psykiatri har jeg haft ved ansættelse på Nykøbing Sjælland Statshospital og Hillerød Sygehus.

Min praksistid som praksisreservelæge og amanuensis fik jeg i et lægehus på landet, i Skibby. Min mentor der, var læge Tyge Krabbe.

Inden jeg fik min egen praksis vikarierede jeg i forskellige praksis i København og Nordsjælland i godt 1 ½ år. Jeg har deltaget i lægevagt siden 1988.

 

Jeg har selvfølgelig været på diverse kurser.

Tømrergade 3, 2200 København N.
35354050